

Flere oplevelser med socialt engagement for dig selv og andre
I anledning af Hörmanns 75-års-jubilæum har Hörmann oprettet et stipendium til unge voksne. Det giver mulighed for at samle værdifuld livserfaring i forbindelse med et års engageret socialt arbejde.
Hörmann stipendiet skal give udtryk for det engagement og den teamånd der udgør traditionen i vores virksomhed.
Alle Hörmann-medarbejdere har mulighed for at foreslå en egnet ansøger fra deres familie eller venne- og bekendtskabskreds til stipendiet, såfremt ansøgeren er mellem 18 og 24 år gammel. En Hörmann-medarbejder, der endnu ikke er fyldt 25, kan naturligvis også foreslå sig selv.